Carl Th. Dreyer, Danmark, 1943
93 min.DK/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen er roligt fortalt. Den har en dyster og tung grundstemning, men indeholder også scener præget af ømhed og kærlighed. Filmens grundtema er hekseafbrændinger og den indeholder derfor en del voldsomme scener. I flere scener ses mennesker, der er ulykkelige og fortvivlede. I en scene ses en kvinde, der har været udsat for tortur og gennem et voldsomt forhør ender med at indrømme at hun er heks. Selve torturen ses ikke, men skildres gennem tilskuernes reaktioner. I en anden scene ses kvinden blive brændt på bålet. Denne scene er kortvarig og ikke udpenslet, og filmen som helhed vurderes kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Vredens Dag |
Original titel | Vredens Dag |
Instruktør | Carl Th. Dreyer |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Palladium |
Dansk distribution | Danske Filminstitut, Film-Centralen-Palladium |
Tekniske data | 2875 meter, 35 mm, 1,37:1 Academy, Sort-hvid, Tone |
Vurderingsdato | 03.10.2018 |
Synopsis | Mens heksejagterne er på deres højeste i 1600-tallets Danmark, forelsker den unge præstekone Anne Pedersdotter, hvis mor i sin tid stod anklaget som heks, sig i sin meget ældre mands søn, Martin. Annes svigermor er imod den uhellige ungdommelige alliance og søger at overbevise præsteskabet om, at også Anne står i kontakt med djævelen. Hos den svage Martin er der ingen støtte at hente. Da Anne ønsker sin mand død, og ønsket går i opfyldelse, ender hun fortvivlet med at dømme sig selv til bålet. |