Frederik Nørgaard, Danmark, 2015
76 min.DK/SpillefilmBørnefilm
Aldersgrænse | Tilladt for alle |
---|---|
Vurdering | Filmen udspiller sig i et genkendeligt hverdagsmiljø, har en positiv grundstemning, og indeholder en del humoristiske situationer. Der er enkelte scener, hvor stemningen er mere anspændt, bl.a. i forbindelse med at voksne bliver vrede på børn, der laver ulykker. I en scene i en kælder bliver to børn bange for lyde og en skygge, der nærmer sig. En dreng tager i fantasien en flyvetur fra et vindue, men bliver brat afbrudt af en voksen, som er bange for, at han vil springe ud fra vinduet. Disse scener med spænding er imidlertid kortvarige, beskrevet uden voldsomme virkemidler og afløses af mere afslappede og humoristiske scener. Det vurderes derfor, at filmen ikke indeholder elementer, som vil kunne virke skræmmende på børn. |
Dansk titel | Villads fra Valby |
Original titel | Villads fra Valby |
Instruktør | Frederik Nørgaard |
Producent | Regner Grasten |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Regner Grasten Filmproduktion |
Dansk distribution | United International Pictures |
Vurderingsdato | 26.11.2015 |
Dansk biografpremiere | 25.12.2015 |
Synopsis | Villads har en livlig fantasi, som de voksne slet ikke forstår. Det betyder, at han tit overtræder de usynlige "voksenregler" for, hvad man må og ikke må. Især hans mor er optaget af, hvad der er rigtig og forkert, og af alt det, der kan gå galt. Det er ikke hans mening at bryde reglerne, men han er ikke klar til at overgive sig til en voksenverden - og måske er det i virkeligheden de voksne, der engang imellem skal opleve verdenen i børnehøjde. |