Suburbicon

George Clooney, USA, 2017

105 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en gennemgående anspændt stemning med en sort humoristisk undertone. Vi oplever, at et skræmt barn på forskellige måder svigtes af sine nærmeste, og konfronteres med de voksnes grusomme verden. I en del scener ses mennesker skræmte og til tider grædende. Der er mange scener med voldeligt indhold: Personer bagbindes og bedøves. En familie i deres hus er omringet af truende bøller. En mand får et knytnæveslag i ansigtet. En knivbevæbnet person jager et barn, der gemmer sig under en seng. Et menneske ligger død hen over et bord. En person bliver forgiftet og slået ihjel med en stang. Vi ser skyggen af en person, mens vedkommende bliver kvalt. En person brænder til døde i en bil. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn og unge op til de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Dansk titel Suburbicon
Original titel Suburbicon
Instruktør George Clooney
Produktionsland USA,Storbritannien
Produktionsselskab Mis. Label
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 21.12.2017
Dansk biografpremiere 07.12.2017
Synopsis Komedie-dramaet 'Suburbicon' foregår i 1950erne, hvor der igen er orden på verden. Den amerikanske drøm trives i forstæderne: Her kan far, mor og børn leve i fordragelighed bag ligusterhækkene. Men der går ikke længe, før der bliver vendt op og ned på det hele.