Nils Malmros, Danmark, 2013
107 min.DK/SpillefilmDrama
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen, der er fortalt i et roligt tempo uden brug af voldsomme virkemidler på billede- og lydsiden, har en gennemgående alvorstung og sørgmodig stemning. Den indeholder flere følelsesmæssigt meget intense scener, hvor voksne mennesker ses bryde sammen og være tynget af stor skam og sorg. I en af disse scener genfortæller en mor, hvordan hun i psykotisk tilstand dræbte hendes eget barn. Selvom indtrængende scener som denne ikke gør brug af udpenslende virkemidler, vurderes det alligevel, at det tematiske indhold og den dertilhørende følelsesmæssige intensitet, vil kunne virke urovækkende og angstfremkaldende på børn under 11 år, der ikke ser filmen sammen med en voksen. |
Dansk titel | Sorg og glæde |
Original titel | Sorg og glæde |
Instruktør | Nils Malmros |
Producent | Thomas Heinesen |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Nordisk Film |
Dansk distribution | Nordisk Film Biografdistribution |
Vurderingsdato | 19.07.2013 |
Dansk biografpremiere | 14.11.2013 |
Synopsis |
Vinteren 1984. Filminstruktøren Johannes har været ude for at holde et foredrag og kommer hjem til en katastrofe. Hans kone Signe har dræbt deres ni måneder gamle datter Maria. Det er smerteligt og ufatteligt, at en køn, forelsket skolelærer slår sit eget barn ihjel. Johannes må for alt i verden bevare fatningen og ikke mindst prøve på at beskytte Signe mod et retssystem, der kan dømme hende hårdt. Han ved, hun er sårbar, han har registreret hendes mørke sider og frygter, at en dom med indespærring på ubestemt tid vil efterlade hende i en håbløs situation. Han vil gøre alt for at give hende livet igen. Hun er uden skyld, mener han - er der nogen, der er skyldig, er det ham og hans fokus på sin filmkarriere. |