Biernes hemmelige liv

Gina Prince-Bythewood, USA, 2009

110 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har gennemgående en varm og livsbekræftende grundtone. Men der er også en del alvorlige og dramatiske scener. Fx er der en dramatisk scene, hvor en mor og en far er i et voldsomt håndgemæng, som ender med at en lille pige tilsyneladende vådeskyder sin egen mor. I en anden scene overfaldes en kvinde brutalt med knytnæveslag af tre mænd, og endelig er der en stærk scene, hvor man ser liget af en druknet person. Da de nævnte scener er forholdsvis kortvarige og ublodige, og indgår i en ellers rolig sammenhæng, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Biernes hemmelige liv
Original titel The Secret Life of Bees
Instruktør Gina Prince-Bythewood
Producent Will Smith, James Lassiter, Ewan Leslie, Joe Pichirallo, Lauren Shuler Donner
Produktionsland USA
Produktionsselskab Fox Searchlight Pictures
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Tekniske data 3013 meter
Vurderingsdato 26.11.2008
Dansk biografpremiere 17.04.2009
Synopsis Den 14-årige Lily, som i 1964 bor i en lille by i South Carolina sammen med sin brutale far, har fået skyld for at have dræbt sin mor ved et vådeskud som 4-årig, og hendes eneste ven er den sorte kvinde Rosaleen. Da Rosaleen vil registreres som vælger, bliver hun provokeret og senere arresteret. Lily får hende befriet fra arresten, og sammen drager de længere sydpå. Lily har fundet et billede af en sort Maria-skikkelse og et stednavn, som hun sætter i forbindelse med sin savnede mor. Denne Maria-figur hjælper også Lily til at finde sig selv og tilgive sig selv og sin mor for, hvad de har gjort mod hinanden, da hun var lille.