Maquia: When Promised Flower Blooms

Mari Okada, Japan

115 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en dramatisk grundstemning, men indeholder også både rolige og emotionelle passager. I flere sekvenser vises voldsomme krigssituationer med både blodigt sårede soldater og civilpersoner. I en scene er en pige på flugt fra soldater i en mørk skov. Bange og alene finder hun et grædende spædbarn, der ligger i sin døde mors favn. I en anden scene ses en desperat kvinde, der er ude af fatning over ikke at få lov til at se sit eget barn. I en tredje scene sætter en selvskadende person ild til sine omgivelser, men han skydes og dør af sine blodige skudsår. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk animeret fantasy-univers, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Maquia: When Promised Flower Blooms
Original titel Sayonara no Asa ni Yakusoku no Hana o Kazarō
Instruktør Mari Okada
Produktionsland Japan
Produktionsselskab P.A.Works
Dansk distribution Imagenative Packaging Trails event & Marketing Ek För (IMPACT)
Vurderingsdato 15.10.2018
Synopsis I landet Iolph holder alle mennesker op med at ældes, når de når midten af teenage-årene, til gengæld kan de leve i hundredevis af år. En indbygger, Maquia, føler sig ensom på trods af, at hun bor i et fredeligt og idyllisk land. Men en dag invaderer Mesarte-hæren Iolph, på jagt efter indbyggernes udødelige blod. Det lykkes Maquia at undslippe krigens kaos og ødelæggelse, men uden sit hjem og sit folk strejfer hun om i en mørk skov. Her møder hun Erial, et lille spædbarn, som har mistet sine forældre, og bliver hans beskytter. Historien følger det forhold, der udvikler sig imellem de to, efterhånden som Erial vokser op, og Maquia ikke gør.