David Twohy, USA, 2013
119 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Filmen, der har en mørk og spændingsladet grundstemning, rummer talrige meget voldsomme scener med truende alienlignende væsener, kampe på liv og død og brutale drab. I en scene ses en dusærjægers ansigt blive massakreret til ukendelighed ved at blive hamret igen og igen ind i et jerngitter af en alien. I en anden tilsvarende blodigt udpenslet scene hugges en mands ansigt tværs over af en machetekniv, hvor der dvæles ved det store åbne kødsår dette efterlader. Selvom filmen foregår indenfor et urealistisk action- og sciencefiction univers, vurderes den alligevel at kunne virke skræmmende på børn i 12-13 års alderen på grund af de meget udpenslede scener. |
Dansk titel | Riddick |
Original titel | Riddick |
Instruktør | David Twohy |
Producent | Vin Diesel, Ted Field, Samantha Vincent |
Produktionsland | USA,Storbritannien |
Produktionsselskab | One Race Productions |
Dansk distribution | United International Pictures |
Vurderingsdato | 12.08.2013 |
Dansk biografpremiere | 26.09.2013 |
Synopsis | Han kunne have nydt freden og magten som leder af the Necromongers, men tørsten efter at genfinde sin egen planet lokker alligevel den undslupne straffefange Riddick til at stole på sin gamle rival Vaako... for blot at blive forrådt og efterladt for død på en ugæstfri planet. Men helt død er han ikke. Midt i en barsk natur med endnu barskere rovdyr genopbygger han sin styrke og vælger den eneste vej væk fra planeten - at give sig til kende via et nødsignal. Men derved alarmerer han også den hær af dusørjægere, der stadig leder efter universets mest eftersøgte mand. To konkurrerende hold af svært bevæbnede og absolut hensynsløse menneskejægere melder snart deres ankomst. Deres indbyrdes rivalisering forvandles dog snart til modstræbende samarbejde, da det går op for dem, at deres bytte er lige så meget jæger, som de selv er. |