Prisoners

Denis Villeneuve, USA, 2013

153 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en nervepirrende stemning. Den indeholder en del brutale scener med mennesker der tæves til blods, begår selvmord eller bliver skudt. Filmen har desuden flere lange scener, der illustrerer menneskers fortvivlelse og desperation. Det vurderes at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Prisoners
Original titel Prisoners
Instruktør Denis Villeneuve
Producent Kira Davis, Broderick Johnson, Adam Kolbrenner, Andrew A. Kosove
Produktionsland USA
Produktionsselskab Alcon Entertainment
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 23.10.2013
Dansk biografpremiere 05.12.2013
Synopsis Hvor langt ville du gå for at beskytte din familie? Keller Dover står en dag over for enhver forælders værste mareridt; hans seksårige datter, Anna, forsvinder sporløst sammen med sin jævnaldrende veninde, Joy, og mens de første rædselsvækkende minutter vokser til timer, sætter panikken for alvor ind. Det eneste håndgribelige spor er en hvid, gammel, nedslidt autocamper, der nogle timer tidligere stod parkeret på deres vej. Det lykkes lederen af politiets intense efterforskning, kriminalassistent Loki, at finde og arrestere camperens ejer, Alex Jones, men grundet mangel på beviser, er de tvunget til at løslade ham igen. Efterhånden som politiet følger hvert eneste spor og presset stiger, beslutter den desperate Dover, at han ikke længere har andet valg end at tage sagen i sine egne hænder. Men hvor langt vil den desperate far gå for at redde sin datter?