Mennan Yapo, USA, 2007
97 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en dramatisk, sorgfuld og i perioder også uvirkelig og uhyggelig stemning. I flere genkommende scener finder en kvinde et blodigt fuglelig. I en anden scene ser man en pige blive såret, da hun løber igennem en glasrude. I en længere scene bliver en kvinde tvangsindlagt, mens hendes børn ser til, og derefter tvangsmedicineret. Endelig omkommer en person under dramatiske omstændigheder i et trafikuheld. Fremstillingen af de voldsomme begivenheder er ikke særlig detaljeret, men da den uvirkelige stemning adskillige gange forstærkes af markante gysereffekter på lydsiden, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år. |
Dansk titel | Forvarsel |
Original titel | Premonition |
Instruktør | Mennan Yapo |
Producent | Ashok Amritraj, Jon Jashni, Adam Shankman, Jennifer Gibgot, Sunil Perkash |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Offspring |
Dansk distribution | Nordisk Film Biografdistribution |
Tekniske data | 2645 meter, 2,35:1 Scope, Dolby, Sony Dynamic Digital Sound |
Vurderingsdato | 01.08.2007 |
Dansk biografpremiere | 03.08.2007 |
Synopsis | Linda og Jim Hanson har købt deres drømmehus i en idyllisk forstad, hvor de lever sammen med deres to piger. En morgen vågner Linda og erfarer, at Jim er blevet dræbt i et trafikuheld. Det mærkelige er, at da hun vågner morgenen efter, er Jim stadigvæk i live. Det bliver begyndelsen på et dramatisk forløb, hvor Linda må navigere mellem to virkelighedsplaner, og hvor det måske er muligt at forhindre katastrofen. |