Mor og søn

Calin Peter Netzer, Rumænien, 2013

112 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har et overvejende roligt forløb. Den indeholder dramatik, i form af skænderier og mennesker der optræder truende. I andre scener ses mennesker der græder og sørger over tab. Da filmen ikke indeholder vold, og da dramatikken indgår i en meningsfuld sammenhæng, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Mor og søn
Original titel Pozitia copilului
Instruktør Calin Peter Netzer
Producent Calin Peter Netzer, Ada Solomon
Produktionsland Rumænien
Produktionsselskab Parada Film
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 29.08.2013
Dansk biografpremiere 26.09.2013
Synopsis Filmen vandt Guldbjørnen i Berlin og gennemspiller allehånde moralske dilemmaer, mens den selvgode overklasse ristes over en sagte ild. Cornelia må haste til politistationen, da hendes voksne søn har kørt en ung dreng ned. Moderen øjner muligheden for at få sin fremmedgjorte søn tilbage i folden, men først skal ordensmagten pacificeres. Og den vej går over en medtrafikant, der var vidne til sønnens vanvidskørsel og ikke bare vil hjælpe Cornelia - i hvert fald ikke, hvis det skal være gratis. Endelig er der den sørgende familie, som ikke kan få deres dræbte søn tilbage, men som alligevel håber på en form for retfærdighed.