Rob Marshall, USA, 2011
138 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har i perioder en dramatisk og truende stemning og indeholder en lang række scener med forfølgelser, slagsmål, skyderier og kampe mellem sørøvere, overnaturlige væsner og soldater. I flere urovækkende og intense scener kæmper pirater og soldater på vandet mod en flok havfruer, der har forvandlet sig til djævellignende væsner, der trækker menneskene ned. I andre scener ser man folk, der bliver stukket ned med sværd og knive. Ingen af kampscenerne er dog blodige, og da filmen foregår i et eventyrunivers og har en gennemgående humoristisk stemning med romantiske indslag, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand |
Original titel | Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides |
Instruktør | Rob Marshall |
Producent | Jerry Bruckheimer |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Jerry Bruckheimer Films |
Dansk distribution | Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark |
Vurderingsdato | 09.05.2011 |
Dansk biografpremiere | 19.05.2011 |
Synopsis | Johnny Depp vender i dette actionspækkede eventyr tilbage til sin populære rolle som Kaptajn Jack Sparrow. Da han møder den fyrige Angelica, bliver han usikker på, om det er kærlighed, eller om hun er en ubarmhjertig bondefanger, der udnytter ham for at finde den sagnomspundne Ungdommens Kilde. Hun tvinger ham ombord på den legendariske pirat Blackbeards skib, og Jack befinder sig pludselig midt i et uventet eventyr, hvor han ikke ved, hvem han bør frygte mest: Blackbeard eller Angelica, som han deler en gådefuld fortid med. |