Once Upon A Time Sæson 2

Dean White, USA, 2013

979 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Serien på DVDerne har en gennemgående mistænksom og truende stemning. Vi møder kendte figurer fra folke- og kunsteventyrene, og med dem kraftige følelsesudladninger, hvor voksne er fortvivlede og græder. I mange scener er der voldsomme næve- og sværdkampe på liv og død, magi, forbandelser og fabeldyr, uhyrer og kæmper, selvopofrende godhed og skånselsløs ondskab. Blandt mange voldsscener oplever vi at mennesker og dyr få revet hjertet ud, en mand får hugget hånden af, en kvinde bliver spiddet og en anden bliver torteret med elektriske stød, en pige optræder med tilsyede øjne, flere mennesker får sjælen suget ud gennem ansigtet, en dreng og flere voksne opholder sig flere gange i et rum omspændt af flammer, landområder ses oversået med dræbte. I et parallelt handlingsspor følger vi handlingen i en nutidig provinsby, hvor der forekommer slagsmål og skud. Imidlertid kaster hele eventyr-miljøet et formildende lys over de voldsomme begivenheder, og da serien ikke svælger i beskrivelsen af det voldelige, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Once Upon A Time Sæson 2
Original titel Once Upon A Time Season 2
Instruktør Dean White
Produktionsland USA
Produktionsselskab ABC Entertainment
Vurderingsdato 10.09.2013
Synopsis I seriens 2. sæson fortsætter handlingen med at udspille sig dels i den nutidige provinsby Storybrooke og dels i tilbageblik til hændelserne i Eventyrland. Begge steder optræder mange af folke- og kunsteventyrene velkendte figurer. Den Onde Dronnings forbandelse har fastholdt dem i nutiden, men i denne 2. sæson er personerne blevet bevidst om deres oprindelige identitet og nuværende situation. På den baggrund udspiller sig indviklede intriger og magtkampe mellem de onde og de gode figurer.
De 22 afsnit i 2. sæson har titlerne: Broken, We Are Both, Lady of the Lake, The Crocodile, The Doctor, Tallahassee, Child of the Moon, Into the Deep, Queen of Hearts, The Cricket Game, The Outsider, In the Name of the Brother, Tiny, Manhattan, The Queen Is Dead, The Millers Daughter, Welcome to Storybrooke, Selfless, Brave and True, Lacey, The Evil Queen, Second Star to the Right, And Straight On til Morning.