Dean White, USA, 2012
1048 min.
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Serien har en gennemgående mistænksom og truende stemning. Vi møder folkeeventyrenes kendte figurer, og med dem voldsomme fysiske kampe på liv og død, magi, forbandelser og fabeldyr, selvopofrende godhed og skånselsløs ondskab. Blandt mange voldsscener oplever vi flere, hvor mennesker få revet hjertet ud, en kvinde dolker sin far, en snedækket mark oversået med blodige lig, en kvinde brænder i en ovn, og en mand får hugget hovedet af. I et parallelt handlingsspor følger vi de samme figurer i en nutidig provinsby, hvor de primært kæmper med ord, intriger og løgne. Men også her er der fysisk aggression. F.eks. bliver en af hovedpersonerne, en dreng, livsfarligt forgiftet. Der går samtidig flere konfliktfyldte kærlighedshistorier gennem serien. Selv om eventyr ofte kaster et formildende lys over voldsomme begivenheder, så optræder de i denne serie mere tvetydigt, fordi de er så tæt forbundet med det realistiske univers, og fordi de mange gange tager en uventet og skræmmende retning bort fra de udgaver af eventyrerne, vi kender. Da serien ikke svælger i volden, vurderes det, at den kun kan virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Once Upon A Time - Sæson 1 |
Original titel | Once Upon A Time - Season 1 |
Instruktør | Dean White |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Walt Disney Studios Home Entertainenment |
Vurderingsdato | 24.08.2012 |
Synopsis | Storybrooke er en lille soveby hvor mange af folkeeventyrene velkendte figurer, sidder fast i nutiden. De er ramt af Den Onde Dronnings forbandelse, der binder dem til byen og har fået dem til at glemme deres fortid og relationer i Eventyrland. Emma bliver lokket til af sin bortadopterede søn, og som byens sherif kæmper hun mod den magtfulde kvindelige borgmester. Kampen gælder både at hjælpe sønnen og at hæve forbandelsen. Vi følger både nutidens intriger og deres baggrund fra fortiden i Eventyrland. |