Drengen og verden

Alê Abreu, Brasilien, 2013

80 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er fortalt i et roligt sprog og en rolig tone. Den indeholder dog også passager, hvor der med forskellige virkemidler bliver fortalt en mere dramatisk historie. I en sekvens får man metaforisk gennem to fugles kamp fortalt, hvordan en krig mellem mennesker bliver udkæmpet. Kampen krydsklippes til mere dokumentariske billeder, der falder uden for den tegnede fortællestil, hvor man ser sammenstød mellem politi og demonstranter. Efterfølgende ser man en længerevarende sekvens, hvor et land bliver nedbrudt. Denne sekvens består også af en blanding af tegnede billeder og dokumentariske billeder akkompagneret af lettere dyster musik. Her ser man blandt andet skovrydning og fisk, der dør. Disse sekvenser falder uden for rammerne af den ellers rolige tegnefilm, og det vurderes, at de kan virke urovækkende og skræmmende på de yngste under syv år.
Dansk titel Drengen og verden
Original titel O menino e o mundo
Instruktør Alê Abreu
Produktionsland Brasilien
Produktionsselskab Filme de Papel
Dansk distribution Øst for Paradis
Vurderingsdato 11.09.2014
Dansk biografpremiere 06.11.2014
Synopsis Animationsfilm om en dreng, der rejser ud for at søge efter sin far og opdager en fantastisk verden, der herskes af maskine-dyr og andre mærkværdige væsener. Animationen benytter sig af både collager, akvarel og tegning og i en eksplosion af farver portrætterer filmen den både fantastiske og modsætningsfyldte moderne verden, set med et barns øjne.