Ole Christian Madsen, Danmark, 2005
120 min.DK/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Filmen følger en gruppe unge mennesker i Aalborg, der lever i en verden gennemsyret af narkomisbrug, kriminalitet, kynisme, ensomhed og angst. Filmen rummer adskillige scener med skænderier, trusler, opgør og voldelige overfald og har desuden en række realistiske og detaljerede fremstillinger af misbrug af narkotika. I en scene ses en ung kvindes angstfyldte hallucinationer, fremkaldt af narkotika. I flere andre scener ses en ung mand junke, lide af abstinenser og endelig dø under voldsomme rystelser af en overdosis. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 15 år. |
Dansk titel | Nordkraft |
Original titel | Nordkraft |
Instruktør | Ole Christian Madsen |
Producent | Bo Ehrhardt, Birgitte Hald, Meta Louise Foldager Sørensen, Morten Kaufmann |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Nimbus Film |
Dansk distribution | Nordisk Film Biografdistribution, Distributionsselskabet |
Tekniske data | 35 mm, Cinemascope, Farve, Dolby, SRD |
Vurderingsdato | 21.01.2005 |
Dansk biografpremiere | 04.03.2005 |
Synopsis | Jakob Ejersbos roman "Nordkraft" var med sine 422 sider om stofmiljøet i Aalborg en vaskeægte bestseller og kritikersucces. Ole Christian Madsen var ikke sen til at spotte det filmiske potentiale i romanen, som er blevet sammenlignet med "Hærværk". Handlingen er flyttet fra 90'erne til nutiden. Men stedet er stadig Aalborg med sit pulserende natteliv, sine havneområder, sin slum, sine forstæder og søgende unge mennesker. Vi følger Maria - datter af afblomstrede blomsterbørn - som er pusherfrau, Allan som kæmper for at komme fri af "miljøet" og Steso, som er på eksistentiel slingrekurs mellem stofferne og kvinden, han elsker. Alle søger kærligheden og en mening med livet. Alle står over for en række uigenkaldelige valg. |