Josie Rourke, Storbritannien, 2019
124 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering |
Filmen har en konfliktfyldt og dramatisk stemning. Der er scener med kampe, sygdom, sex, blodigt overfald og en halshugning. Der er flere scener, hvor to personer har sex og kønslig omgang med hinanden. I en scene ser man en kvindes ansigt, der er svært angrebet af sygdom. I en anden dramatisk og blodig scene bliver en mand taget til fange og stukket ned med kniv flere gange. I en tredje scene ses en eksplosion og en person, der bliver kvalt. I en fjerde scene ses optakten til en halshugning. Da de dramatiske, seksuelle og blodige scener ikke er langvarige og stærkt udpenslede og da hovedkarakteren er handlekraftig og modig, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Maria Stuart, Dronning af Skotland |
Original titel | Mary Queen of Scots |
Instruktør | Josie Rourke |
Produktionsland | Storbritannien,USA |
Produktionsselskab | Focus Features |
Dansk distribution | United International Pictures |
Vurderingsdato | 31.10.2018 |
Dansk biografpremiere | 14.03.2019 |
Synopsis | Mary, Queen of Scots fortæller historien om den karismatiske Mary Stuarts dramatiske liv. Mary blev dronning af Frankrig som 16-årig, enke som 18-årig og modstod presset for at gifte sig igen. Hun valgte i stedet at vende tilbage til Skotland for at gøre krav på tronen. Men Skotland og England bliver regeret af den forstandige Elizabeth 1. De to unge dronninger betragter hinanden med frygt og fascination. Mary og Elizabeth er kvindelige regenter i en maskulin verden og de afvejer ægteskabstilbud mod deres egen uafhængighed. Mary er fast besluttet på at regere som mere end galionsfigur. Hun hævder sin ret til den engelske trone og truer dermed Elizabeths suverænitet. Forræderi, oprør og sammensværgelser i de to kongelige hoffer truer begge troner og ændrer historiens gang. |