Noah Baumbach, USA, 2007
93 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen er først og fremmest et psykologisk drama med en række konfliktfyldte konfrontationer mellem personer. Der er enkelte dramatiske scener. I en af disse er der en slåskamp mellem to drenge, hvor den ene bliver bidt på voldsom vis. I en anden scene ses en liggende person, der bliver sparket voldsomt gentagne gange. Idet filmens konflikter overvejende befinder sig i dialogen, og da den er ublodig, vurderes filmen til kun at kunne skræmme børn under 11 år. |
Dansk titel | Margot at the Wedding |
Original titel | Margot at the Wedding |
Instruktør | Noah Baumbach |
Producent | Scott Rudin |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Paramount Vantage |
Dansk distribution | United International Pictures |
Tekniske data | 2550 meter, Deluxe, DTS |
Vurderingsdato | 22.02.2008 |
Dansk biografpremiere | 17.04.2008 |
Synopsis | Der eksisterer en stor kærlighed mellem søstrene Margot og Pauline. De er fælles om så mange ting; deres opvækst, modsætningen til deres forældre, ungdommens udskejelser med de lokale drenge og den påfaldende afstand til den tredje søster. De har selvfølgelig hver deres historie om, hvad der skete, og ikke mindst om, hvis skyld det var. Hvilket hverken ville være mærkeligt eller problematisk, hvis ikke lige Margot var blevet forfatter og havde fulgt det basale råd til unge forfattere: Skriv om noget, du kender til. Margot har med andre ord fået succes ved at afdække sin egen dysfunktionelle familie. Derfor er det også længe siden, Margot og Pauline har talt sammen. Karakteristisk nok er de bestemt ikke enige om, hvem af dem, der er skyld i bruddet, men nu skal Pauline altså giftes (igen) og har inviteret Margot. Hun vælger at tage op til brylluppet sammen med sin teenagesøn Claude, der som hendes fortrolige får hendes udlægning af sagen - bl.a. hendes vurdering af gommen som aldeles håbløs og under Paulines værdighed. |