Det lille hus på prærien

Michael Landon, USA, 1983

366 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Dvderne indeholder adskillige dramatiske scener med uheld, sygdom, opgør, skyderier og eksplosioner. I et afsnit får en ung mand at vide, at han er dødssyg, og man ser efterfølgende en families sorg over at skulle miste ham. Man ser dog ikke, at han dør. I et andet afsnit ser man endvidere en kvinde, der er i sorg over at have mistet sit barn ved fødslen. Og i et tredje følger man nogle forældre, hvis barn er blevet kidnappet, i jagten på barnet. I flere afsnit ser man slagsmål, men langt de fleste af disse har et humoristisk tilsnit, hvor ingen kommer noget alvorligt til. I et afsnit har slagsmålene dog lidt mere alvorlig karakter, og man ser her to mænd få tæsk, mens en lille pige ser på. De fleste af slagsmålsbillederne er dog fremstillet således, at man primært ser barnets reaktion på slagsmålet og ikke selve handlingen. Efterfølgende ser man, hvordan en hel by må sprænge deres huse i luften, hvilket afstedkommer meget sorg. Da de dramatiske scener ikke er detaljerede i fremstillingen og forløses relativt hurtigt, da handlingen udspiller sig i et wild-west univers fjernt fra genkendelig realisme, og da historien endvidere gennemgående er fortalt i et roligt tempo uden voldsomme effekter på billed- og lydsiden, vurderes det, at serien kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn under 7 år.
Dansk titel Det lille hus på prærien
Original titel Little House on the Prarie (Tv Movies)
Instruktør Michael Landon
Produktionsland USA
Produktionsselskab NBC
Dansk distribution Universal Sony Pictures Nordic AB
Vurderingsdato 21.05.2012
Synopsis Serien på de 3 TV film, er filmet lige efter slutningen af sæson 9 og afslutter familien Ingalls og resten af Walnut Grove indbyggernes eventyr. Inkluderer også pilotafsnittet fra 1974!