Den unge Karl Marx

Raoul Peck, Tyskland, 2017

118 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en gennemgående konfliktfyldt stemning. Der er enkelte scener med voldsomt indhold: Grupper af mænd skændes. En fødende kvinde skriger. En mand slås bevidstløs på et værtshus. Ryttere jager fattige brændesamlere i en skov og slår dem med kæppe. En brændesamler stikkes ned med en bajonet og styrter blødende om. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Den unge Karl Marx
Original titel Le jeune Karl Marx
Instruktør Raoul Peck
Produktionsland Tyskland,Frankrig,Belgien
Produktionsselskab Agat Films & Cie
Dansk distribution Another World Entertainment
Vurderingsdato 24.08.2017
Dansk biografpremiere 09.11.2017
Synopsis Den unge Karl Marx møder den socialistiske teoretiker, Friedrich Engels i Paris. Engels er søn af en industrikapitalist, men er trods det voldsomt engageret i at forbedre arbejderklassens elendige leveforhold. Sammen påbegynder Karl og Friedrich den årelange kamp for at bringe arbejderbevægelsen ind i den moderne æra. Deres samarbejde resulterer bl.a. i det berømte værk ”Det kommunistiske manifest”.