Barbara Topsøe-Rothenborg, Danmark, 2014
85 min.DK/SpillefilmKomedieBørnefilm
Aldersgrænse | Tilladt for alle |
---|---|
Vurdering | Filmen har en gennemgående humoristisk stemning. Mellem de mange muntre scener dukker enkelte op, som er lettere dramatiske: Ophængte kranier ledsages af anspændt musik, en mand råber ad en dreng, en gruppe drenge smadrer en cykel med kæppe, nogle voksne forfølger nogle børn og en eksplosion overrasker en dreng. Da ingen imidlertid kommer til skade, de dramatiske elementer hurtigt går over i komik, og da hovedpersonerne forbliver handlekraftige og ved godt mod, vurderes det, at filmen ikke rummer elementer, som vil kunne skræmme børn. |
Dansk titel | Krummerne - alt på spil |
Original titel | Krummerne - alt på spil |
Instruktør | Barbara Topsøe-Rothenborg |
Producent | Regner Grasten |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Regner Grasten Film |
Dansk distribution | United International Pictures |
Vurderingsdato | 04.09.2014 |
Dansk biografpremiere | 02.10.2014 |
Synopsis |
Krumme er ked af, at han ikke har nogen cykel, da skolen skal køre løb mod naboskolen i en konkurrence på mountainbike. Mor er pædagog og bliver fyret, hvis hun ikke uddanner sig til leder. Der kræves flere dygtige ledere at drive en børnehave, når der ikke er så mange pædagoger tilbage. Far er lærer på Krummes skole og har problemer med alle de nye regler. Far vil helst bare undervise i sløjd, hvor han eksperimenterer med sine opfindelser, der tit forvolder en del skade. Fars drøm er at opfinde en transformator, der kan spare strøm. Indtil videre har alle forsøg vist det modsatte. Stine skal på ekskursion til Paris, men har ikke penge til turen. Og hun mangler tøj. Far og mor lover at betale, når de har vundet i Lotto. Grunk er sur over de mange temaer, der er i hans børnehave. Snart er det grankogler og dernæst muldvarper. Når samtidig Far siger op for at blive opfinder, og et par svindlere er ved at få alle smidt ud af ejendommen, og Grunk hjælper Far med at opfinde, så er det ikke så mærkeligt, at Krumme synes det er svært at være 11 år. |