Guy Ritchie, USA, 2017
126 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har gennemgående en dramatisk stemning og rummer en lang række farefulde situationer, brande og voldsomme kampscener med næver, våben og trolddom. Længere sekvenser er klippet i et hurtigt tempo, og de filmiske virkemidler forstærker det hurtige og voldsomme. I en scene ses et barn overvære, at faderen får skåret et øre af. I to scener ses et menneske dræbe nærtstående familiemedlemmer. Da de påførte skader imidlertid ikke er skildret udpenslet, da filmen foregår i et eventyrunivers, hvor det er let at skelne mellem "det gode" og "det onde", og da ”de gode” fremstår handlekraftige og sejrrige, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Kong Arthur: Legenden om sværdet |
Original titel | King Arthur: Legend of the Sword |
Instruktør | Guy Ritchie |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Warner Bros. |
Dansk distribution | SF Studios |
Vurderingsdato | 05.05.2017 |
Dansk biografpremiere | 11.05.2017 |
Synopsis | Arthur er en lille dreng, da hans far kongen bliver myrdet og hans onkel tiltvinger sig magten. Uden anelse om, hvem han i virkeligheden er, vokser Arthur op under hårde vilkår i byens mørke og skumle baggårde. Men en dag, opdager han, at han kan trække et sagnomspundet sværd ud af den sten, det har siddet i, og så tvinger omstændighederne ham til modstræbende at acceptere sin sande arv. |