We are so confused

Yücel Yolcu, Tyrkiet, 2018

95 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en komisk og let dramatisk stemning. Der er flere scener med forfølgelser og mennesker der trues med pistoler. I en scene ses en restaurant i flammer, og der går ild i en mands jakke. I en anden spændingsladet scene er en bil lige ved at køre frontalt ind i en lastbil. I flere scener bliver hovedkaraktererne forfulgt og beskudt af bevæbnede mænd. I en tredje hektisk scene finder der en større skudveksling sted på en bar.
Ingen mennesker kommer imidlertid alvorligt til skade. Hovedkaraktererne er handlekraftige og de dramatiske scener forløses positivt. Derudover har filmen en gennemgående komisk tone. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Den får derfor en 11års vurdering.
Dansk titel We are so confused
Original titel Kafalar Karisik
Instruktør Yücel Yolcu
Produktionsland Tyrkiet
Produktionsselskab ILS Vision
Dansk distribution Cinedex OG
Vurderingsdato 04.12.2018
Dansk biografpremiere 06.12.2018
Synopsis Atakan er forelsket i den unge rigmandsdatter Buse. Men Buses morfar står i vejen for deres lykke, da han har andre planer med sit barnebarn. Atakan beslutter at finde Buses far, der har været forsvundet i flere år. Sammen med sine to venner drager han ud på et eventyr, der byder på flere uventede og farefulde hændelser.