Andy Wachowski, Lana Wachowski, USA, 2015
127 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering |
Filmen har en actionpræget og dyster grundstemning, og blandt figurerne ses aliens og eventyrfigurer der fx er halvt menneske halvt dyr. Der er adskillige voldsomme og langvarige kampscener, forfølgelser samt skyderier, og hovedfigurerne befinder sig ofte i farlige og livstruende situationer. I én scene jagtes den mandlige og den kvindelige hovedfigur af flyvende rumvæsener, man ser bygninger der styrter sammen, biler der forulykker, og den kvindelige hovedperson er flere gange i overhængende livsfare. I en anden scene braser nogle reptillignende aliens ned gennem loftet i en stue, hvor de skræmmer en familie og tager dem til fange. Endelig er der afslutningsvis en meget langvarig og voldsom kampscene, hvor en hel by styrter sammen i eksplosion og brand, og hvor man bl.a. ser den mandlige hovedfigur komme til skade i kamp mod en alien. Da filmen foregår i et urealistisk eventyrunivers, og da hovedfigurerne klarer sig igennem, så filmen forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Jupiter Ascending |
Original titel | Jupiter Ascending |
Instruktør | Andy Wachowski, Lana Wachowski |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Warner Bros. |
Dansk distribution | Warner Bros. Pictures |
Vurderingsdato | 19.01.2015 |
Dansk biografpremiere | 05.02.2015 |
Synopsis |
I science fiction-filmen ’Jupiter Ascending’ er Jupiter Jones ikke som alle andre. Da hun blev født, lå det i stjernerne, at hun var skabt til noget stort. Selv fornemmer og drømmer den voksne Jupiter også om mere end det job som rengøringshjælp, hun er endt i. Først da hun møder den syntetisk fremstillede Caine, der er tidligere jægersoldat, præsenteres Jupiter for den skæbne, der er hende bestemt i himmelrummet. Samtidig går det op for den unge kvinde, at en hensynsløs hersker er ude på at myrde hende. |