Nader og Simin - en separation

Asghar Farhadi, Iran, 2011

123 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er som helhed fortalt i et roligt tempo. Den indeholder dog flere dramatiske optrin, hvor personer skændes, slås og bryder sammen. I en scene skubber en mand en grædende kvinde ud af en dør, i en anden scene kommer to mænd op at slås og i en tredje scene får en mand et raserianfald og begynder at slå sig selv i hovedet. Dramaet udspiller sig dog for størstepartens vedkommende i dialogen, og volden i de beskrevne scener udpensles ikke og udspiller sig for en stor dels vedkommende uden for billedet. Filmen vurderes derfor kun til at kunne virke skræmmende på de yngste.
Dansk titel Nader og Simin - en separation
Original titel Jodaeiye Nader az Simin
Instruktør Asghar Farhadi
Producent Asghar Farhadi
Produktionsland Iran
Produktionsselskab Asghar Farhadi
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 05.10.2011
Dansk biografpremiere 24.11.2011
Synopsis Nader og Simin har været gift i mange år. Sammen har de teenagedatteren Termeh. De har begge gode jobs og bor i en stor lejlighed i et af Teherans finere kvarterer. Alligevel ønsker Simin at rejse fra Iran - og tage datteren med sig. Nader vil egentlig også gerne rejse, men han vil ikke lade sin syge far i stikken. For at hjælpe hustruen og datteren på vej, tilbyder han derfor at lade sig skille. Og snart udvikler det, der startede som et klassisk samlivsdrama, sig til en nervepirrende thriller præget af sindrige moralske dilemmaer.
Kommentar Målgruppen er unge og voksne