Den usynlige dreng

Gabriele Salvatores, Italien, 2014

100 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en dramatisk grundstemning og indeholder scener med forfølgelser, eksplosioner, bortførelser af børn og grov mobning. I en scene lurer en mystisk mand på et barn, skyder hende med bedøvelsespil og bortfører hende, mens et andet barn forgæves prøver at forhindre det. I en anden scene nedskydes en person, hvorefter den blodige krop ses ligge livløs. I en tredje scene ses en mands ansigt blive skadet voldsomt af en maskindel. Da hovedfiguren viser sig at være handlekraftig, og ingen af hovedpersonerne kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Den usynlige dreng
Original titel Il ragazzo invisibile
Instruktør Gabriele Salvatores
Produktionsland Italien
Produktionsselskab Andet
Dansk distribution Angel Scandinavia
Vurderingsdato 10.02.2017
Online release 01.03.2017,
Synopsis Michele er 13 år gammel og bor i en fredelig lille by ved havet sammen med sin mor. I skolen er han hverken populær, dygtig eller god til sport, og han er tilmed usynlig i pigernes øjne. Derfor er det skæbnens ironi, at han ved en udklædningsfest, hvor han bliver mobbet af klassens bøller, opdager at han besidder evnen til at blive usynlig. Derefter opdager Michele, at hans familie og baggrund ikke er som han troede, og opdagelsen vil omdanne hans ensformige hverdag til hans livs eventyr. Fra klassens boksebold til en maskeret hævner.