ID:A

Christian E. Christiansen, Danmark, 2011

100 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en ildevarslende og i lange perioder meget dramatisk stemning og indeholder en række scener med følelsesmæssige sammenbrud, trusler, forfølgelser, voldelige overgreb, skyderier, tortur og drab. Filmen viser adskillige drab og blodige lig. I flere længerevarende scener udsættes en kvinde for overordentlig brutale og blodige overfald. I genkommende klip vendes der desuden tilbage til et meget blodigt forhør, hvor en person udsættes for tortur. Da volden er særdeles voldsom, blodig og detaljeret i fremstillingen, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel ID:A
Original titel ID:A
Instruktør Christian E. Christiansen
Producent Louise Vesth
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Zentropa Entertainments
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 08.11.2011
Dansk biografpremiere 24.11.2011
Synopsis Aliena vågner op ved en flod i Frankrig med et stort ar på maven og en taske med 2 millioner Euro, men uden erindring om hvad der er sket, eller hvem hun er. Da hun søger tilflugt i den nærmeste by, opdager hun at hun bliver jagtet af mystiske mænd og med hjælp fra den lokale franske hotelejer slipper hun væk fra sine forfølgere. Ved et tilfælde går det op for Aliena at hendes accent er dansk og hun beslutter sig for at tage til Danmark i håb om at genfinde sin identitet. Da hun ankommer til Danmark møder hun den internationale operasanger Just Ore. Han bliver udgangspunktet for hendes søgen og langsomt begynder puslespillet at tegne sig for hende. Aliena opdager, at hun stadig er forfulgt og erfarer hurtigt, at hendes fortid er mere kompliceret end som så.