Lars von Trier, Danmark, 2018
153 min.DK/SpillefilmDrama
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en meget mørk og ildevarslende stemning og fokuserer på en psykotisk morders sadistiske drab på tilfældige mennesker. Filmen indeholder utallige realistiske, ekstremt brutale og blodigt udpenslede fremstillinger af lemlæstelse og mord på kvinder, mænd og børn. Ofte dvæler scenerne ved ofrenes angst og smerte og morderens sadistiske leg med sine ofre. I en scene ses, hvordan en kvinde dræbes ved slag i hovedet med en donkraft. I en anden scene ses børn blive brutalt myrdet for øjnene af deres mor. I en tredje scene ses, hvordan morderen på grotesk vis skænder et børnelig kirurgisk. Dette er blot tre af en lang række voldsomme scener. Desuden indeholder filmen en del autentiske optagelser og billeder af drab og lig fra krig og folkemord. På grund af filmens brutale og udpenslede fremstilling af vold og mord, vurderes filmen at kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn og unge under 15 år. |
Dansk titel | The House That Jack Built |
Original titel | The House That Jack Built |
Instruktør | Lars von Trier |
Producent | Louise Vesth |
Produktionsland | Danmark,Frankrig,Tyskland,Sverige,Belgien |
Produktionsselskab | Zentropa, Zentropa Entertainments31 ApS |
Dansk distribution | Nordisk Film Distribution A/S |
Vurderingsdato | 05.11.2018 |
Dansk biografpremiere | 29.11.2018 |
Synopsis | 70'ernes Amerika. Vi følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år – og introduceres for de mord, som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder. Vi oplever historien gennem Jack, mens han postulerer, at hvert mord han begår er et kunstværk i sig selv. Selvom politiet langsomt nærmer sig, løber Jack større og større risici i jagten på skabelsen af det ultimative kunstværk. Undervejs hører vi Jacks tankestrømme og beskrivelser af sin personlige tilstand gennem en samtale med den ukendte og mystiske Verge. En surrealistisk kombination af nærmest barnlig selvmedlidenhed og psykopatiske forklaringer, blandet med filosofiske – men også humoristiske – betragtninger og handlinger. |