John Jencks, Storbritannien, 2017
89 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en venlig og let grundstemning, men den indeholder enkelte dramatiske scener. I én scene falder en kvinde pludseligt livsløs om, fordi hun får et astmaanfald, og hendes to sønner forsøger at give hende førstehjælp. I en anden scene ser man en pige, der sidder bøjet ned over en drengs skridt, i færd med at give ham et blowjob, men da de afbrydes kommer hun til at bide ham, og man ser ham efterfølgende gå rundt med blodige underbukser. I en tredje dramatisk og voldsom scene løber en dreng væk hjemmefra, og hans familie finder ham efterfølgende ude i haven, under jorden, hvor han ligger og gisper efter vejret, fordi han har været færd med at begrave sig selv levende. Da filmen også indeholder varme og humor, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Kolos på lerfødder |
Original titel | The Hippopotamus |
Instruktør | John Jencks |
Produktionsland | Storbritannien |
Produktionsselskab | Electric Shadow |
Dansk distribution | Miracle Film Distribution |
Vurderingsdato | 30.05.2017 |
Dansk biografpremiere | 23.11.2017 |
Synopsis | Edward Wallace var engang en talentfuld digter, men i dag er talentet blegnet, og han er reduceret til teaterkritiker. Efter at være gået over gevind ved en forestilling bliver han fyret, hvorefter han besøger sin barndomsven under påskud af at skulle holde øje med sin gudsøn, David. Samtidig sker der små mirakler omkring ham, og i bedste Agatha Christie-stil sætter han sig for at undersøge sagen nærmere. |