Godzilla vs. Mothra

T. Okawara, Japan, 1992

117 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder adskillige scener, hvor gigantiske monstre ødelægger broer, huse m.v. og hærger hele bydele med mange sårede og omkomne til følge. Der er flere krigslignende scener, hvor militæret kæmper mod monstrene med voldsomme ildkampe og granateksplosioner. I mange scener ses endvidere mennesker, der gribes af rædsel og panik. De voldsomme scener understøttes af en truende underlægningsmusik og markante lydeffekter. Filmen foregår imidlertid i en eventyrgenre i et tydeligt urealistisk univers. De voldsomme scener er ikke blodigt udpenslede, og da filmen indeholder elementer og en spændingsopbygning som det formodes at mange børn kender fra andre film med dinosaurer og kæmpemonstre vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Godzilla vs. Mothra
Original titel Gojaira Tai Mosura
Instruktør T. Okawara
Produktionsland Japan
Produktionsselskab Toho Company Ltd.
Dansk distribution PAN Vision A/S
Vurderingsdato 24.04.2006
Synopsis To monstrer udkæmper en strid på planeten Jorden; Battra er en hævnens dæmon og Mothra, menneskehedens reddende engel. Men inden striden kan afgøres må de begge møde Godzilla! DVDen indeholder desuden trailer fra fire andre Godzilla-film.