Get Hard

Ravi D. Mehta, USA, 2015

100 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en gennemgående humoristisk men også barsk stemning. Der er en række scener med voldeligt indhold: I flere scener slås personer, slår og sparker hinanden. En person sprøjtes i øjnene med en spraydåse. En person trues med at få ansigtet skamferet af et roterende motorcykelhjul. I en længere sekvens har en person en kniv stukket ind i panden. Der er også en række scener med seksuelt indhold: En kvinde i sexet undertøj simulerer at have sex med en påklædte mand. I mange scener drejer dialogen sig om mænds tvangsmæssige analsex med mænd. En mand ses i en længere scene på knæ foran en penis, som han angiveligt skal give et blowjob. Da volden og det seksuelle imidlertid indgår i en humoristisk handling, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Dansk titel Get Hard
Original titel Get Hard
Instruktør Ravi D. Mehta
Produktionsland USA
Produktionsselskab Warner Bros.
Dansk distribution Warner Bros. Entertainment Danmark ApS
Vurderingsdato 21.07.2015
Synopsis Millionæren James arresteres for bedrageri og idømmes 10 års fængsel i fængslet San Quentin. Men dommeren giver ham 30 dage i fodlænke til at få ordnet sine forskellige forhold. Desperat vender han sig til den sorte bilvasker Darnell, for at han kan forberede ham til livet bag tremmer.