Juan Antonio Bayona, Spanien, 2007
102 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har gennemgående en rolig, men også mystisk stemning, der til tider bliver truende og uhyggelig. Filmen indeholder flere virkemidler fra gysergenren, hvor der ved hjælp af lydsiden og kameraføringen skabes fornemmelsen af en trussel fra noget ukendt og overnaturligt. I enkelte scener er der tale om en decideret chokeffekt; I en af disse scener bliver en person kørt over af en bil, og efterfølgende ses personens lemlæstede hoved i et kort øjeblik. Da filmen i øvrigt er ublodig, og idet de skræmmende scener forløses inden for handlingen og efterfølges af rolige scener, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Børnehjemmet |
Original titel | El orfanato |
Instruktør | Juan Antonio Bayona |
Producent | Mar Targarona, Joaquin Padro, Alvaro Augustin |
Produktionsland | Spanien,Mexico |
Produktionsselskab | Rodar y Rodar |
Dansk distribution | Camera Film |
Tekniske data | Dolby |
Vurderingsdato | 04.12.2007 |
Dansk biografpremiere | 18.01.2008 |
Synopsis | Som barn tilbragte Laura seks lykkelige år på et hyggeligt børnehjem ved havet. 30 år efter flytter hun sammen med sin mand, lægen Carlos, og deres søn, den 7 årige Simon, tilbage til stedet, for at genetablere huset som et hjem for handicappede børn. Det nye hjem og de mystiske omgivelser sætter Simons fantasi i gang, og inden længe lever han i en faretruende fantasiverden befolket af spøgelser og nervepirrende reminiscenser af fortidige ugerninger. Gennem Simons fortællinger bliver Laura gradvist konfronteret med en forfærdelig hemmelighed fra sin barndom på børnehjemmet, og da Simon en dag forsvinder, udviskes grænserne mellem fantasi og virkelighed for alvor. |