Earthsea

Robert Lieberman, USA, 2004

174 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Dvd´en indeholder flere scener med kampe og blodige drab. I en scene slagtes en familie, i en anden scene får en kvinde en kniv stukket i ryggen og endelig vises nærbilleder af en kvinde der kvæles med de bare hænder og hænges. I andre scener ses kampe med forskellige uhyrer og monstre, hvor hovedpersonerne er i fare. Da de voldsomme scener desuden underbygges med virkemidler fra gysergenren vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Earthsea
Original titel Earthsea
Instruktør Robert Lieberman
Produktionsland USA
Produktionsselskab Hallmark Entertainment
Dansk distribution Fox-Paramount Home Entertainment AB
Vurderingsdato 05.07.2005
Synopsis Dvd´en indeholder en eventyrfortælling i to afsnit. Ged er en ung smed som bor alene med sin far i det mystiske land Earthsea. I en ung alder opdager Ged at han besidder særlige trolddomsevner, og går derfor i lære hos den erfarne troldmand Ogion. Ged er udvalgt til at redde Earthsea fra de onde navnløse væsner med sin trolddomskraft, men inden han lærer at kontrollere sine trolddomsevner sætter han både sit eget og andres liv i fare.
Dvd´en indeholder 4 trailere: Earthsea, Sleepy Hollow, Captains Courageous og 5ive days to midnight. Desuden indeholder dvd´en ekstramaterialet: Inside the Slorp.