Did you Hear About the Morgans?

Marc Lawrence, USA, 2009

103 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har overordnet en positiv stemning, og rummer hovedsageligt lange passager præget af romantik og humor. Enkelte scener er dog mere dramatiske med forfølgelser, skuddueller og en død mand, som er blevet myrdet. Disse scener er dog på ingen måde udpenslede, de er kortvarige og forløses med det samme. Da de endvidere er indkapslede i de lange, rolige passager med positiv stemning, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Did you Hear About the Morgans?
Original titel Did you Hear About the Morgans?
Instruktør Marc Lawrence
Producent Liz Glotzer, Martin Shafer
Produktionsland USA
Produktionsselskab Castle Rock Entertainment
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 06.01.2010
Dansk biografpremiere 07.01.2010
Synopsis Vi møder det succesrige og 100 % metropoliserede Manhattan ægtepar, Paul og Meryl Morgan, hvis tæt-på-perfekte tilværelse dog har et tydeligt og presserende problem - deres ægteskab er ved at gå i spåner. Men deres kærlighedsliv - eller mangelen på samme - er intet at regne mod de udfordringer, der rammer dem en regnfuld aften på fifth avenue: de bliver vidner til et gangstermord og er nu de eneste, der kan identificere lejemorderen og dermed hans boss.