Smagen af rust og ben

Jacques Audiard, Frankrig, 2012

120 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen rummer flere dramatiske og meget anspændte scener med voldsomme skænderier, slåskampe og farefulde uheld. I en scene råber en far meget vredt af sin søn og kaster ham fra sig ind i en bordkant. I en anden angstpræget scene falder en dreng igennem isen og en far forsøger desperat at redde ham. I andre rå, realismeprægede slåskampsscener slås og sparkes mænd på blodig, udpenslet vis. Filmen vurderes på denne baggrund at ville kunne virke skræmmende på børn og ugne under 15 år.
Dansk titel Smagen af rust og ben
Original titel De rouille et d'os
Instruktør Jacques Audiard
Producent Jacques Audiard, Martine Cassinelli, Pascal Caucheteux
Produktionsland Frankrig,Belgien
Produktionsselskab Why Not Productions
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 13.02.2013
Dansk biografpremiere 14.03.2013
Synopsis Det passer ikke just ind i den tidligere bokser Alis planer at blive overladt ansvaret for sin fem-årige søn, Sam. Ali kender stort set ikke den forsagte lille dreng, og han har hverken penge eller udsigter til at skaffe nogen, så han tager Sam med til sydfranske Antibes, hvor de kan bo hos hans søster, Anna. Ali skaffer sig job som dørmand på et lokalt diskotek, hvor han møder den smukke og selvsikre Stéphanie, der træner spækhuggere i den lokale turistmarina. Efter en tragisk og bizar ulykke mister hun begge sine ben og ikke så få illusioner og isolerer sig i modløshed. Verden møder hende med medlidenhed og ynk, alle undtagen Ali, der på godt og ondt behandler hende, som om intet var sket.