Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski, Tyskland, 2012
172 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Filmens gennemgående stemning er dramatisk. I de parallelle handlinger optræder der en lang række voldsomme scener underbygget med kraftig musik og lydeffekter: Hovedpersonerne passerer en sal oversået med mumificerede lig. En liggende kriger får halsen skåret over. Vi finder det blodige lig af en mand, som han skudt sig gennem munden i et badekar. En mand kastes ud over en balkon og knuses blodsprøjtende mod asfalten. I et stammesamfund ser vi flere rammes af pile og en mand får halsen skåret over hvorefter drabsmanden smager på blodet. En mand bliver skudt gennem munden. En kvinde knuser en mands hoved med en stor hammer. I et slagtehus aflives kvinder og bliver hængt nøgne op i fødderne om slagtesvin. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år. |
Dansk titel | Cloud Atlas |
Original titel | Cloud Atlas |
Instruktør | Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski |
Producent | Stefan Arndt, Alex Boden, Grant Hill, Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski |
Produktionsland | Tyskland,USA,Kina,Singapore |
Produktionsselskab | Cloud Atlas Productions |
Dansk distribution | United International Pictures |
Vurderingsdato | 26.02.2013 |
Dansk biografpremiere | 14.03.2013 |
Synopsis | Gennem århundrederne og gennem mange inkarnationer spinder en række skæbner et mærkeligt, indbyrdes forbundet net af handlinger og konsekvenser. Det er en lang rejse, hvis mål ikke er let at se, og som ofte er i fare for at forlise på grund af modstand og fristelser. Alligevel er der en mening med, at den unge advokat Adam Ewing redder en flygtet slave. Der er en mening med, at komponisten Robert Frobisher vil tage sit eget liv på et snusket hotel efter blot at have skrevet en uafrystelig symfoni. Der er en mening med, at hans elsker Rufus Sixsmith som ældre betror sig til journalisten Luisa Rey, og til, at hans kollega Isaac Sachs også gør det. Der er en grund til at hyrden Zachry mod al fornuft indgår en handel med den alvidende Meronym fra den langt mere avancerede Prescient-kultur om at vove sig ind på kannibalernes territorium. Og når Sonmi-451 med ro i sindet går sin død i møde, er det ikke kun, fordi hun er en 'fabrikat', der er genetisk skabt til blot at tjene. Gennem tiden skaber selv den mindste dråbe af venlighed ringe i vandet, og det er ikke til at vide, hvilken effekt det engang vil have, når den rammer bredden. |