A Ciambra - Et hjørne af Italien

Jonas Carpignano, Italien, 2018

118 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen veksler mellem en hård, mørk og varm stemning. Tonen og sproget i hovedkarakterens familie er meget rå, og skildringen af specielt børnenes og de unges liv i roma ghettoen er barsk, lovløs og meget dokumentarisk i sit stilsprog.
Der er scener med personer i affekt, indbrud, tyverier, politirazziaer og anholdelser, og en gennemgående frygt for at blive taget. Der er en scene med seksuelt indhold, idet hovedkarakteren får et blowjob. Men scenen er relativt kort og ikke udpenslet.
Filmen rummer imidlertid også rolige sekvenser, der skildrer venskab og et tæt familiebånd under den hårde overflade.
Grundet den gennemgående hårde og barske grundtone vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel A Ciambra - Et hjørne af Italien
Original titel A Ciambra
Instruktør Jonas Carpignano
Produktionsland Italien,Brasilien,Tyskland,Frankrig,USA,Sverige
Produktionsselskab Stayblack
Dansk distribution Angel Scandinavia
Vurderingsdato 20.06.2018
Dansk biografpremiere 12.07.2018
Synopsis Pio Amato er roma og bor sammen med hans familie i en lille roma-lejr i det sydlige Italien. Pio er 14 år gammel, og gør alt hvad han kan, for at bevise at han er en rigtig mand. Da Pios storebror forsvinder, ser Pio chancen for endelig at bevise overfor alle, at han er en rigtig mand, der kan brødføde familien. Pios manddomsprøve viser sig dog mere ubehagelig og kompliceret end Pio havde regnet med og inden længe, står han overfor en umulig beslutning.