Dominic Cooke, Storbritannien, 2018
110 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering |
Filmens første del har en rolig og let grundstemning, som skifter til en trist og ubehagelig stemning i anden del. I anden del er der særligt to scener med trist og ubehageligt indhold: I en scene ses et flashback af optakten til en krænket piges smertefulde oplevelser. Hun ligger i sin seng - angst og med tårer i øjnene. Bag hende ses en mørk skygge nærme sig sengen. I en anden langvarig scene forsøger et nygift par at have samleje. Stemningen er anspændt og forløbet, der føles ubehageligt, kulminerer med at kvinden flygter væk i panik. Særligt filmens første del rummer imidlertid også mange scener med muntert og humoristisk indhold. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse. |
Dansk titel | Den dag på stranden |
Original titel | On Chesil Beach |
Instruktør | Dominic Cooke |
Produktionsland | Storbritannien |
Produktionsselskab | BBC Films |
Dansk distribution | Miracle Film Distribution |
Vurderingsdato | 29.05.2018 |
Dansk biografpremiere | 06.09.2018 |
Synopsis | Dorset, juli 1962. Det unge par på badehotellet er nygift. Florence er af fin familie og musikalsk engageret, mens Edward kommer fra mere ydmyge kår. Alligevel finder de sammen i fælles interesser og sjælfuld betagelse, men bryllupsnatten ender som en smerteligt ydmygende affære for dem begge. Deres valg kommer til at mærke dem for livet. |