Pernille Bervald Jørgensen, Christian Sønderby Jepsen, Danmark, 2013
83 min.DK/Dokumentarfilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Dokumentaren omhandler menneskelig destruktiv adfærd og elendighed på en meget nærgående og insisterende vis. Med stor autencitet vises talrige situationer med mor, far og børn i tilstande af stor følelsesmæssig affekt, sanesløs fuldskab og agressivitet. I en scene taler en beruset far uhæmmet om kvindekønnet på grænseoverskridende vis over for sin yngste datter. I en anden scene er en voldsomt beruset søn følelsesmøssigt ude af balance og opfører sig meget agressivt over omgivelserne for derefter at bryde sammen. I en tredje scene sniffer en far kokain foran flere af sine børn, der tydeligvis er utrygge i situationen som bærer præg af en underliggende stemning af angst og usikkerhed. Denne forråede virkelighed, som skildres på en direkte og realistisk vis, vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 15 år. |
Dansk titel | Blodets bånd |
Original titel | Blodets bånd |
Instruktør | Pernille Bervald Jørgensen, Christian Sønderby Jepsen |
Producent | Helle Faber |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Made in Copenhagen |
Dansk distribution | DOXBIO |
Vurderingsdato | 24.05.2013 |
Dansk biografpremiere | 05.06.2013 |
Synopsis | Svend har 16 børn. De fire yngste sammen med Gitte, som han netop er ved at blive skilt fra efter 28 års turbulent ægteskab. Samtidig har deres fælles yngste datter, Christina, besluttet sig for at flytte hjemmefra. Men opbruddet i familien åbner en byge af spørgsmål - især for Christina, som finder ud af, at hendes familie lider af kollektiv hukommelsessvigt om hendes barndom. Det gælder især den tvangsfjernelse som hun og hendes søskende føler de, helt uretfærdigt, har været udsat for. Mens Christina går i gang med at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket i hendes familie, beslutter Svend sig for at hjælpe sin datter og sin egen hukommelse på vej. Han søger aktindsigt hos kommunen, og en dag modtager han og Christina en kasse fuld af hemmeligheder, som gennem tiden er blevet glemt og fortrængt i tåger af sprut og stoffer. |