Bear

Pascal Floerks, Tyskland, 2015

9 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en gennemgående varmhjertet og vemodig stemning. Stilen er meget neddæmpet i form af et diasshow med en lavmælt fortællerstemme. Der forekommer dog enkelte stillbilleder af voldsomheder: Et farvebillede af en død kat og fotos af faldskærmsudspring og døde soldater liggende i jord. Da disse billeder er ubevægelige, sorthvide og ikke udpenslede, og da det er en del af en meget udramatisk fortælling, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Bear
Original titel Bär
Instruktør Pascal Floerks
Produktionsland Tyskland
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 14.07.2015
Dansk biografpremiere 23.08.2015
Synopsis En ung mand fortæller i et diasshow stilfærdigt og kærligt om sin bedstefar. Men med et grotesk greb er bedstefaderen vist som en bjørn, sat ind i helt naturalistiske fotos. Ud over snapshots fra hverdagens lilleputverden, dukker der mere problematiske fotos op fra bedstefaderens fortid som tysk faldskærmssoldat under anden verdenskrig.