The Bank Job

Roger Donaldson, Storbritannien, 2008

111 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Dvd´en er gennemgående fortalt i et roligt tempo. Den indeholder dog også en række dramatiske og voldelige scener. I en af disse scener bliver en person truet og mishandlet groft, i en anden scene bliver en person skudt på klods hold i hovedet, og endelig er der en scene, hvor en person kvæles med en pose. Da filmen som helhed er rolig med en vis humoristisk tone, og da volden ikke er udpenslet i detaljer, vurderes dvd´en til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The Bank Job
Original titel The Bank Job
Instruktør Roger Donaldson
Produktionsland Storbritannien,USA,Australien
Produktionsselskab Arclight Films
Dansk distribution Nordisk Film Salgs Video A/S
Vurderingsdato 24.07.2008
Synopsis Dvd´en handler om et bankrøveri, der bliver begået af en flok glade amatører. Alt går derfor ikke helt efter planen. En forbrydelse så umulig, at den kun kunne lykkes. Og en historie så sand, at man skulle tro, den var løgn.

London, september 1971. Den engelske hovedstad sover trygt, mens tyve tømmer talrige bankbokse på Baker Street og slipper væk med kontanter og juveler for millioner af pund. Byttet bliver aldrig fundet og forbryderne aldrig fanget. Først nu kommer sandheden om et af nyere tids mest vovede bankrøverier. En sand historie så fedtet ind i korruption, intriger og sexskandaler, at offentligheden har ønsket at begrave den i mere end 35 år.