Louis Malle, Frankrig, 1987
101 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Frarådes børn under 7 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en lettere utryg stemning præget af hjemve. Adskillige scener beskriver en hård og mobbende omgangsform mellem drenge på en kostskole. I en længere sekvens farer to drenge vild i skumringen i en skov. Selv om filmen fortæller om så voldsomt et fænomen som jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig, sker det gennemgående udramatisk i form af ikke-voldelige scener, dialog og tekst, og den underliggende gru fremkaldes primært af tilskuerens viden om den historiske periode. Da filmen generelt er roligt fortalt, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år. |
Dansk titel | Vi ses igen |
Original titel | Au revoir les enfants |
Instruktør | Louis Malle |
Producent | Louis Malle |
Produktionsland | Frankrig,Tyskland |
Produktionsselskab | Nouvelles Editions de Films, Marin Karmitz, Stella Film, NEF |
Dansk distribution | Danske Filminstitut, Camera Film |
Vurderingsdato | 06.07.2017 |
Online release | 01.12.2014 |
Synopsis | Erindringsfilm, der bygger på instruktørens egne barndomsoplevelser i Frankrig under 2. verdenskrig. Julien er en 11-årig dreng, der går i katolsk kostskole nær Fontainebleau, og efter en ferie har hans klasse fået en ny dreng, Jean. De to bliver gode venner og sammenholdet mellem dem forstærkes, da Julien opdager, at Jean er jøde, der på skolen skjules for tyskerne. Men en dag dukker tyskerne op på skolen, og både Jean, to andre jødiske drenge og skolens leder føres bort til koncentrationslejre, hvor de alle dør. |