Den fantastiske maskine

Axel Danielson, Maximilien Van Aertryck, Sverige, 2023

88 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmens grundstemning er rolig, og fortælletempoet er langsomt. Der er imidlertid flere dokumentariske scener, hvor man blandt andet ser optagelser fra en koncentrationslejr i slutningen af 2. Verdenskrig med udhungrede og døde mennesker, der slæbes og bæres væk, og scener, hvor kameraet dvæler ved en massegrav. Endvidere ses stillbilleder af liget af en ung pige, der er omkommet under et jordskælv. Da de nævnte scener er udetaljerede og relativt korte i en længere fortælling, der overvejende er rolig fortalt og også rummer lange passager præget af en underholdende og opløftet stemning, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Den fantastiske maskine
Original titel And the King Said, What a Fantastic Machine
Instruktør Axel Danielson, Maximilien Van Aertryck
Produktionsland Sverige,Danmark
Produktionsselskab Plattform Produktion, Bullitt Film
Dansk distribution Øst for Paradis
Vurderingsdato 01.06.2023
Dansk biografpremiere 01.06.2023
Synopsis I denne tankevækkende gennemgang af menneskehedens opslugthed af sig selv, ser vi verden gennem et kameras linse. Filmen vender sit kamera direkte mod samfundet for at udforske, forklare og afdække, hvordan den uanfægtede besættelse af billedet har ændret vores adfærd. Den rejser spørgsmål om de samfundsmæssige konsekvenser af at have en billedproduktion fra 45 milliarder kameraer på planeten og undersøger, hvordan vi på kun 200 år ar skabt en industri, der er mange milliarder euro værd.