Max Kestner, Danmark, 2024
99 min.DK/Dokumentarfilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Dokumentarfilmen har en rolig og undersøgende grundstemning og foregår i et realistisk og genkendeligt univers. Der er flere dramatiske scener, blandt andet hvor et gevær affyres mod et angribende vildsvin efterfulgt af skrig, en scene hvor en teenager får aflivet sin pony med en boltpistol samt længere scener, hvor en giraf obduceres, hvilket indeholder en del blod og klip med flere indre organer. Der er ligeledes klip af rovdyr, der jagter og æder pattedyr. Da filmen for det meste er roligt fortalt, og det voldsomme fortælles uden stærke virkemidler samt hurtigt afløses af rolige scener, vurderes filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11 års vurdering. |
Dansk titel | Livet og andre problemer |
Original titel | Livet og andre problemer |
Instruktør | Max Kestner |
Producent | Vibeke Vogel |
Produktionsland | Danmark |
Dansk distribution | CPH:DOX |
Vurderingsdato | 05.03.2024 |
Dansk biografpremiere | 21.03.2024 |
Online release | 17.06.2024, Filmcentralen |
Synopsis | Da giraffen Marius blev aflivet af Københavns Zoologiske Have for 10 år siden, blev det en nyhed, der gik viralt fra Hollywood til Tjetjenien. Men det blev også den første dominobrik, der væltede i den vildtvoksende skov af eksistentielle spørgsmål, som Max Kestner stiller sig selv og os i sin nye og herligt eventyrlystne film. Hvad er livet? Findes bevidstheden? Hvor kommer kærligheden fra? Og ikke mindst: Hvordan hænger det hele egentlig sammen - sådan rigtigt? Med nysgerrighed og et åbent sind drager Kestner ud på en filosofisk verdensomsrejse for at få svar på sine spørgsmål. Videnskabsfolk som Charles Foster og Eske Willerslev bidrager, og selvom hvert spørgsmål føder tre nye, bliver man ikke desto mindre klogere på universets store og små sammenhænge undervejs. Hvad der kunne være endt som alle tiders mest (selv)højtidelige film er i stedet blevet til en morsom, kreativ og komplet uforudsigelige oplevelse. |