John Krasinski, USA, 2020
97 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en ildevarslende grundstemning og benytter mange gysereffekter på både billede- og lydsiden. Den indeholder mange voldsomme scener med forfølgelser, ulykker, overfald og skyderier, hvor hovedpersonerne er i livsfare og scener med døde og lemlæstede personer. Da flere af scenerne samtidig er meget blodige, vurderes film til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år. |
Dansk titel | A Quiet Place Part II |
Original titel | A Quiet Place Part II |
Instruktør | John Krasinski |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Paramount Pictures |
Dansk distribution | United International Pictures |
Vurderingsdato | 20.05.2020 |
Dansk biografpremiere | 01.07.2021 |
Synopsis |
De har lige taget hendes mand, Lee. Deres sikre sted er blevet ødelagt. Evelyn står alene med en nyfødt baby og to unge teenagere. De står i en farlig og fjendtlig verden, hvor den mindste lyd kan påkalde de monstre, der dræbte Lee. De monstre, der har udryddet hele Jordens menneskelige befolkning. Eller … tæt på. For de har altid vidst, at der var andre overlevere. I horisonten har de set lys fra bål. Nu har de ikke andet valg end at give sig ud i den fjendtlige verden og – stadig uden at lave den mindste støj – opsøge disse overlevere for måske at finde et sted, hvor de kan overleve og trives. I stilhed. John Krasinski fortsætter fortællingen om Abbott-familien i den postapokalyptiske verden i ”A Quiet Place 2” sekunder efter den første film sluttede. I øvrigt med hans egen død i rollen som Lee. Nu fortsætter historien i fuld fart. Emily Blunt er tilbage i rollen som den – nu – enlige mor Evelyn, mens Millicent Simmonds og Noah Jupe er tilbage som Regan og Marcus. Foruden monstrene kommer de til at møde Cillian Murphy og Djimon Hounsou på deres farefulde færd. |