Nils Giversen, Danmark, 2020
117 min.DK/Dokumentarfilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Dokumentarfilmen har en gennemgående alvorstung stemning understøttet af uheldssvanger og dyster musik. Sagens voldsomme begivenheder beskrives primært gennem udsagn fra sagens vidner, som i flere tilfælde virker knuede af sorg. Navnlig i seriens første afsnit er der flere scener, som skildrer vold og gør ekstra indtryk ved at være videoer af de virkelige begivenheder eller realistiske rekonstruktioner: To personer slås voldsomt på en trappe. En person overfaldes, holdes fast og stikkes flere gange med kniv i benene. En person overfalder en anden med kniv i et S-tog. Flere af de voldsomme billeder gentages i andet afsnits resumé. Det vurderes derfor, at serien vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år. |
Dansk titel | Angrebet – Omars vej til Krudttønden |
Original titel | Angrebet – Omars vej til Krudttønden |
Instruktør | Nils Giversen |
Producent | Signe Byrge Sørensen |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Final Cut for Real ApS |
Dansk distribution | Danske Filminstitut |
Vurderingsdato | 13.06.2020 |
Online release | 23.06.2020, Filmcentralen |
Synopsis | I 2015 angreb den unge mand Omar el-Hussein med skydevåben kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København og dræbte derved to personer og sårede flere. Dokumentarfilmen udreder i to afsnit gennem interviews, arkivbilleder, rekonstruktioner og overvågningsvideoer hvad der skete og Omars baggrund for at begå forbrydelsen. Samtidig diskuteres PET’s indsats mht. at forebygge dette terrorangreb. |