Frelle Petersen, Danmark, 2019
106 min.DK/SpillefilmDrama
Aldersgrænse | Tilladt for alle |
---|---|
Vurdering | Filmen er fortalt i et meget roligt tempo. Den indeholder enkelte scener, hvor personerne er ude af balance, kede af det og græder. I en scene modtager en af hovedpersonerne et telefonopkald og bryder grædende sammen. Da scenerne er meget korte og de filmiske virkemidler meget afdæmpede, vurderes filmen til ikke at kunne virke skræmmende på børn og unge. |
Dansk titel | Onkel |
Original titel | Onkel |
Instruktør | Frelle Petersen |
Producent | Marco Lorenzen |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | 88 Miles |
Dansk distribution | Øst for Paradis |
Vurderingsdato | 14.10.2019 |
Dansk biografpremiere | 14.11.2019 |
Synopsis | Kris på 27 er yderst beskyttende overfor sin halvinvalide onkel som hun driver et mindre landbrug i Sønderjylland sammen med. De har et nært forhold og stor forståelse for hinanden, selvom de tilbringer det meste af deres finurlige hverdag i tavshed. Da Kris redder en kalv under en fødsel, bliver hendes interesse for dyrlægefaget igen vakt og hun udvikler et venskab med den snakkesalige dyrlæge Johannes og opdager langsomt, at der er et liv uden for gården. Her møder hun den unge Mike, som ser lige gennem hendes reserverede personlighed og sød musik opstår mellem dem og et skelsættende spørgsmål presser sig på. Hun må beslutte om hun vil blive på gården eller følge sit hjerte og sine spirende drømme. |