Vibeke Bryld, Danmark, 2018
40 min.DK/Dokumentarfilm
Aldersgrænse | Tilladt for alle |
---|---|
Vurdering | Filmen er en dokumentarfilm, der er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder mange scener, hvor børn på lydsiden fortæller om deres frygt, savn, drømme og bekymringer for deres far, der arbejder ved militæret og er udsendt til områder i verden med krig. Billedsiden viser hovedsaglig børnene og deres familier i forskellige hverdagssituationer, men lydsiden ledsages også i nogle scener af nogle slørede sort/hvide skitser af landskaber med antydninger af krigshandlinger. Da denne billedside er meget rolig og drømmeagtig og de filmiske virkemidler meget afdæmpede, vurderes filmen til ikke at virke skræmmende på børn. |
Dansk titel | Uden min far |
Original titel | Uden min far |
Instruktør | Vibeke Bryld |
Producent | Katrin Quist-Møller |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Made by Us |
Dansk distribution | Danske Filminstitut |
Vurderingsdato | 26.06.2019 |
Online release | 02.05.2019, |
Synopsis |
Olivers far er soldat og skal udsendes til Syd Sudan i et halvt år. Han kender ikke landet, ved ikke hvordan der ser ud, og hvad deres far egentlig skal lave. Men han ved, der er krig, og det sætter mange svære tanker og følelser i gang. Olivers værste mareridt er realiteten for andre børn, som har oplevet fædre, der er kommet mere eller mindre mærkede hjem fra krig. Fædre, der har PTSD, fædre, der har set ting, de ikke kan glemme, fædre, der har mistet en kammerat. Med blikket i øjenhøjde oplever vi, hvordan en fars udsendelse føles for en dreng på 14-15 år. En dreng, der som mange andre drenge elsker skydespil og krigslege. Men som hader tanken om krig i virkeligheden. Jo længere tid faren er væk, jo mere trækker Oliver sig ind i sin egen verden. |