Efter hemmelig ordre eller den er pingeling
Robert Storm Petersen, 1927
En fragmentarisk lille film, som består af en kort animation og realoptagelser af Storm P i Zoologisk Have.
Skal man sammenstykke en handling, ser det ud som om Storm P får til opgave – efter hemmelig ordre – at tegne pingvinerne i Zoologisk Have. Med de virkelige pingviner som modeller tegner han sin velkendte figur Ping fra ’Peter og Ping’, og tegningen afleveres til opdragsmanden via et hundebud.