Lær at skelne mellem fakta og falske informationer

Unge lærer at gennemskue falske informationer på nettet med nyt engagerende undervisningsmateriale, som byder på podcasts, videoer og øvelser.

Stop. Tænk. Tjek det er en national indsats mod misinformation, desinformation og malinformation - eller det, mange måske kender som 'fake news.'

Indsatsen er tosporet og består både af en national kampagne målrettet især unge og et uddannelsesforløb for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Til indsatsen er der produceret en podcastserie og en række videoer, som kan høres og ses på www.tjekdet.dk/stop

Formålet er at udbrede viden om misinformation, desinformation og malinformation og mekanismerne, der ligger bag spredningen falske informationer og hadtale. Indsatsen skal tilvejebringe redskaber, der gør det muligt at skelne mellem forskellige former for falske oplysninger, gennemskue mekanismerne bag og faktatjekke informationer i forskellige afskygninger. Ultimativt skal indsatsen underbygge den konstruktive demokratiske samtale ved at medvirke til at sikre, at den bygger på korrekte oplysninger og foregår i en god tone.

Undervisningsmaterialet

Her på siden finder du alt, hvad du som lærer behøver for at gennemføre undervisningsforløbet med dine elever.
Du finder lærervejledningen og dokumenterne, der skal bruges til at gennemføre forløbet, herunder.
I dokumenterne finder du også de links til artikler, podcasts og videoer, som I skal bruge

.

Bag projektet står faktatjekmediet TjekDet, Medierådet for Børn og Unge, Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation og FALS - Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Projektet er desuden blevet til med støtte fra Kulturministeriets Demokratipulje. Projektets videoer er produceret i samarbejde med R/OXY.


Kontakt: Sarah Sofie Thiele, konsulent, saraht@dfi.dk