Persondata kan være vanskeligt at gøre sig klog på, og derfor er det vigtigt, at det sættes på skoleskemaet i alle dele af grundskolen.
Det er konklusionen fra en række af de lærere fra Furesø Kommune, der har deltaget i udviklingen af Medierådets nyudgivne undervisningsmateriale ’Persondata-hva’-for-noget?’.
For selvom de fleste unge er vokset op med digitale medier, er det langt fra altid tilfældet, at de er helt klar over, hvad det vil sige at begå sig på nettet. Det mener skolelærer Henrik Gregersen, der selv har undervist i persondata på Solvangskolen. For ham har fokusset på digitalt privatliv og online-rettigheder gjort det muligt at tale om nye digitale perspektiver med eleverne:
- Det er en bevidstgørelse omkring, at man er en aktiv bruger og deltager på det marked.
Det bakker hans kollega fra Syvstjerneskolen, Ditte Smit, op om. For hende har persondataundervisningen givet både lærere og elever et nyt sprog til at tale om de muligheder og udfordringer, elevernes onlineliv medfører. Som lærer kan hun nu have andre diskussioner med eleverne, end deres forældre kan. Og det forpligter, mener hun.
- Nogle børn snakker rigtig meget med deres forældre om, hvad man siger ja til og hvordan man opfører sig online. Der er også mange (forældre, red.), der ikke gør det, som måske har den indstilling, at børn godt kan selv, siger Ditte Smit og forsætter:
- Så jeg synes, at vi som lærere har et ret stort ansvar for at snakke med vores elever om det; både indskoling-, mellemtrins- og udskolingselever.
Undervisning sætter spor
Flere af lærerne har oplevet, at eleverne selv er begyndt at tage tankerne om persondatasikkerhed til sig og med ud i skolegården. Lærer fra Hareskov Skole Janus Lindknud Jensen har overhørt elever diskutere, hvorvidt billeder skulle slettes, da disse også tæller som personlige data.
Henrik Gregersen har inden en undervisningstime lyttet til sine elever, der diskuterede udsigterne til lanceringen af Sundhedsstyrelsens smittesporings-app, og hvad det ville betyde for brugernes datasikkerhed.
De to lærere ser det som et tegn på, at undervisningen i online rettigheder og privatliv giver pote.
- Det var en faglig diskussion, som blev initieret af eleverne, men med et ordforråd, som de ikke havde før, vi arbejdede med materialet, forklarer Henrik Gregersen. Janus Lindknud Jensen tilføjer senere:
- Det er godt, at de har den refleksion nu. Så der er i hvert fald et eller andet, der er blevet sat i gang hos dem.
Interesserede kolleger og forældre
Undervisningen i persondata har ikke kun gjort indtryk på eleverne. Både forældre og lærerkolleger spørger ind til emner og pointer i undervisningsmaterialet, der kan have stor indflydelse på de unges digitale liv.
Det får Eva Björk Kristjánsdottir, der underviser på Stavnsholtskolen, til at ønske sig, at man forsætter med at undervise i data og online privatliv. Det kunne eventuelt ske i samspil mellem forældre og elever:
- Jeg håber, at vi kan inddrage forældrene. Måske hvor børnene kan undervise forældrene i de her rettigheder. Jeg tror, der er rigtig mange af børnene, der efter det her forløb faktisk ved mere, end deres forældre gør.
Og hvis forældrene kan lære det, kan lærerne også.
For selvom Persondataforordningen (GDPR) virker indviklet og teknisk, er det ret enkelt at gå til, når man skal undervise. Det oplever Henrik Gregersen, der også møder stor interesse for undervisningsmaterialet på lærerværelset:
- Folk synes, det er spændende, at jeg prøver at formidle det, jeg har arbejdet med. Nogle siger ’ej, hvor fedt’, og spørger, om jeg kunne komme og gøre det i deres klasser. Så jeg tænker, det skal udbredes mere og mere, for materialet er ikke sværere, end at de også selv kan køre med det.